Skaldyr

Skaldyr

Vi har et spændende sortiment indenfor skaldyr.

Skaldyr omtales ofte som menneskehedens ældste delikatesse, og i Danmark vidner fund af skaldynger fra både ældre og yngre stenalder om, at man allerede dengang spiste især blåmuslinger og forskellige snegle.

 

 

Forbrugerne efterspørger skaldyr

Vi har de seneste år lanceret friske og optøede skaldyrsprodukter til detail markedet med stor succes. Det viser klart, at forbrugerne gerne vil spise skaldyr, hvis det kan kombineres ved at gøre det synligt i kølediske, nemt i køkkenet og samtidig gøre det til en sjov og anderledes spiseoplevelse.

Sortimentet varierer alt efter sæsonen. Herunder finder du
et udvalg af de produkter vores kunder altid efterspørger:
  • BLÅMUSLINGER
    Blåmuslingens skal er næsten trekantet og kaldes på latin Mytilus edulis. Skallens farve er blålig hos ældre eksemplarer og brunlig hos de yngre. På indersiden er den forsynet med et perlemorslag. Blåmuslingen er et velsmagende og sundt skaldyr.
  • KRABBEKLØR
    Krabbeklør stammer fra store taskekrabber, som på latinsk kaldes Cancer Pagurus. De fanges langs kysten ved Hanstholm/Vestkysten.
  • SØKOGTE REJER
    Rejerne betegnes som ekstra store og er fanget i havet omkring Grønland. Rejerne bliver håndsorteret og kogt med det samme på fiskekutteren (søkogt). Søkogningen sikrer, at rejerne bevarer deres naturlige og ensartede smag.
  • TIGERREJER
    Tigerrejerne er opdrættet og købes i Asien, hvor de har de bedste udviklingsbetingelser. Vi sikrer at varerne bliver leveret med fuld dokumentation og overholdelse af alle fødevarekravene inkl. dokumentation.


Finder du ikke lige det produkt, du søger, er du altid velkommen
til at kontakte os for at høre om mulighederne.
Vi kender markedet og mulighederne for nye innovative løsninger.
Ring på +45 97 96 21 22 og hør nærmere.